Hackere havde adgang til Socialstyrelsens databaser i flere år

Fire år. Så længe har hackere haft adgang til data i Socialstyrelsen uden at blive opdaget.

Ukendte hackere havde i næsten fire år adgang til it-systemer hos Socialstyrelsen og det daværende SFI.

Det skriver Altinget på baggrund af en aktindsigt.

Ifølge Altinget er der tale om en server med adgang til fem databaser i Socialstyrelsen. Der ligger oplysninger om blandt andet seksuelt misbrugte børn, kriminelle unge og stofmisbrugere.

Oplysningerne er "i visse tilfælde personfølsomme".

Det tidligere SFI indgår i dag i den uafhængige statslige institution, der nu hedder Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Angrebet blev først opdaget i sommeren 2016. Men det stod på fra november 2012. Her fik det daværende SFI hacket en server, der tilhører Socialstyrelsen.

Angrebets alvor understreges ifølge Altingets aktindsigt af, at det "typisk er statsstøttede hackergrupper", der udfører den type angreb.

"Det kan være dybt problematisk, hvis man har fundet konkrete data om personer, som har været misbrugt," siger Knud Aarup, der var direktør i Socialstyrelsen under hackerangrebet, til Altinget.

Knud Aarup påpeger, at det er "meget følsomme oplysninger", der ligger i de berørte databaser. De tæller blandt andet Børnehusene og Stofmisbrugsdatabasen.

Socialstyrelsen afviser over for Altinget, at hackerne har haft adgang til personfølsomme oplysninger.

Altinget har i lyset af Rigsrevisionens tidligere kritik af mangelfuld logdata forsøgt at få svar på, hvordan styrelsen kan være sikker på, at hackerne ikke har haft adgang til personfølsomme oplysninger.

Socialstyrelsen henviser til, at man ud fra den "tilgængelige historik" ikke mener, at der har været adgang til personfølsomme data.

"Sandsynligheden anses for at være begrænset," skriver Socialstyrelsen i et svar til Altinget. Formuleringen om den "tilgængelige historik" er central, vurderer sikkerhedsekspert John Foley.

"Hvis deres logningssystemer var sat rigtigt op og segmenteret, så ville de kunne se, hvad der er blevet hevet ud af systemerne," siger John Foley.

/ritzau/

It-selskab skal levere nyt system til Herlev Hospital 

Rigspolitiet åbner millionstort it-udbud  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også