Professor: Adfærdskodeks mod fake news er utilstrækkeligt

Det EU-adfærdskodeks til bekæmpelse af fake news, der faldt på plads tidligere på efteråret, efterlader meget tilbage at ønske, mener CBS-professor, der er talsperson for rådgivende gruppe, der gav en vurdering af kodekset.
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas

I oktober satte en række techselskaber såsom Google, Twitter og Facebook deres signatur på EU's adfærdskodeks, der har som formål at bekæmpe falske nyheder på internettet.

Men kodekset er på en række punkter utilstrækkeligt, skriver Ravi Vatparu, professor og direktør for Centre for Business Data på CBS, i et debatindlæg i Politiken. Han er talsperson for en rådgivningsgruppe bestående af akademikere og repræsentanter fra mediebranchen, som var med til at vurdere kodekset.

I debatindlægget i Politiken peger Ravi Vatparu på fem punkter, hvor han mener, at adfærdskodekset kommer til kort. Han kritiserer bl.a., at kodekset ikke giver uafhængige forskere adgang til selskabernes data, og at kodekset mangler konkrete effektmål for indsatsen.

"Google, Facebook og andre digitale platforme, der på fornemste vis anvender banebrydende forskning til analyse af big data og kunstig intelligens i deres forretningsudvikling, virker tilbageholdende med at bruge denne avancerede teknologi og deres mange økonomiske midler til at løse problemet med fake news, der florerer på deres platforme," skriver Ravi Vatparu i indlægget.

Seks tiltag skal bekæmpe falske nyheder hos Facebook 

EU-kommissær forsvarer onlineplatformes adfærdskodeks

CBS-professor: Onlineplatforme bør forbedre kodeks for falske nyheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også