Det offentlige vil nappe borgernes telefonnumre gennem e-Boks

Et lovforslag giver lov til at indsamle oplysninger, som er afgivet til e-Boks. It-forening er skeptisk.
Foto: Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Har du én gang givet dit telefonnummer eller e-mail-adresse til e-Boks, vil oplysningerne inden længe blive overført til en ny central database.

Dermed får en række offentlige myndigheder mulighed for at få fat på dig, selv om du ikke har ønsket at dele oplysningerne med dem.

Det er konsekvensen af et lovforslag, der fremgår af regeringens lovprogram, som fremlægges i forbindelse med åbningen af folketingsåret tirsdag.

"Formålet med lovforslaget er at etablere et offentligt kontaktregister med kontaktoplysninger på borgere i form af telefonnumre og mailadresser," lyder det.

Lovforslaget skal sikre hjemmel til at indsamle, vedligeholde og anvende kontaktoplysninger. Selv om du var i den tro, at du kun gav dine oplysninger til e-Boks, vil myndighederne fremover indsamle det.

"Kontaktoplysningerne skal bruges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om eksempelvis aftaler og tidsfrister samt til kontakt typisk i forbindelse med et konkret sagsforløb," lyder det videre i lovforslaget.

Offentlig Digital Post - eller e-Boks - har borgernes cpr-numre, og dermed kobles mailadresser og mobilnumre sammen med dem.

Forening er skeptisk

Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, der indsamler viden og formidler den, er skeptisk.

"Det er en meget dårlig idé. Hvis man skal lave sådan en database, skal det være med oplysninger, som borgerne selv afleverer."

"Bare fordi du har givet dine oplysninger i én sammenhæng, kan det være, at du ikke vil have, at det bliver brugt i en anden," siger Jesper Lund.

Han mener, at man bryder med det grundlæggende princip i EU's persondataforordning, GDPR, om, at oplysninger, der er indsamlet til ét formål, ikke kan bruges til andre formål.

"Det tager det offentlige meget let på."

"Det kan få den konsekvens, at borgerne bliver lidt mere påpasselige med, hvilke oplysninger de udleverer til offentlige myndigheder, for du kan ikke regne med, hvad de bruger det til," siger Jesper Lund.

Han kan ikke sige, hvad der sker, hvis man går ind og fjerner sine oplysninger. Men han antager, at de vil bruge de nye oplysninger, hvis man opdaterer dem. Han vil ikke betegne det som det største indgreb i folks ret til privatliv, men påpeger, at det er en del af en trend.

Minster forsvarer forslag

Forslaget er på Sophie Løhdes (V) område, da hun er innovationsminister.

Hun understreger, at formålet med loven er at gøre det nemmere at kommunikere med det offentlige.

"Hvis man eksempelvis har en aftale på hospitalet eller hos kommunen, vil kontaktregistret gøre det muligt at få servicebeskeder i mailindbakken eller påmindelser på sms," siger hun i et skriftligt svar på mail.

"Man slipper også for at skulle oplyse sit telefonnummer og sin mailadresse til flere forskellige myndigheder, hver gang man er i kontakt med dem. Man kan nøjes med at gøre det én gang."

Forslaget er et led i digitaliseringsstrategien fra maj 2016, som er den store køreplan for det offentlige frem mod 2020.

Løhde om digitaliseringsklar lovgivning: Vi øver os stadig

Løhde vil mødes med it-branchen om digitaliseringsklar lovgivning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også