Regionrådsformænd: Vi ser det ikke som en mulighed at skrotte Sundhedsplatformen

Sophie Hæstorp og Heino Knudsen tror stadig på Sundhedsplatformen trods massiv kritik fra blandt andre formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), og nystartet forening.
Foto: PR/Bjarke MacCarthy for Socialdemokratiet
Foto: PR/Bjarke MacCarthy for Socialdemokratiet
Maria Trustrup Hansen

I søndags så en ny forening dagens lys. Foreningen Sundhedsplatformen? Nej tak! meldte sig ind i kampen mod sundhedsvæsenets nye it-system, som har mødt kritik fra både Rigsrevisionen og formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF).

Formændene for Region Hovedstaden og Region Sjælland, Sophie Hæstorp og Heino Knudsen, slår i dag fast, at de ikke ser det som en mulighed at skrotte Sundhedsplatformen. Det sker i et debatindlæg i Politiken.

"Vi tror stadig på Sundhedsplatformen som løsningen til fremtidens sundhedsvæsen. Sundhedsplatformen, der samler alle patientens informationer i én elektronisk journal og giver personalet et fælles arbejdsredskab, er et vigtigt skridt i digitaliseringen. Udviklingen i samfundet gør sammenhængende it-systemer til en absolut nødvendighed," skriver de to regionsformænd.

Formændene anerkender, at det har været "en svær rejse" at indføre Sundhedsplatformen, men at "man er blåøjet, hvis man tror, at alle udfordringer løses i vores to regioner ved blot at skifte til et andet it-system."

Sophie Hæstorp og Heino Knudsen peger på, at et farvel til Sundhedsplatformen vil betyde endnu flere år med et ufærdigt system.

"Vi ville kigge ind i meget kaotiske og dårlige arbejdsforhold for vores medarbejdere," lyder det.

Ny forening melder sig i kampen mod Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformen bærer en del af skylden for millionbesparelser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også