Udspil til nye EU-regler for databeskyttelse mødt af kritik

Et ændringsforslag til den forsinkede Eprivacy-forordning får kritiske ord med på vejen af EU-Parlamentets chefforhandler og IT-Politisk Forening herhjemme.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

I begyndelsen af juni præsenterede det østrigske formandskab for EU et udkast til den kommende Eprivacy-forordning. Det indebærer blandt andet, at såkaldte tracking-murer bliver godkendt som lovlige samt at teleselskaber og OTT-tjenester får mulighed for at udnytte metadata til uspecificerede formål.

Det skriver Version2.

Forslaget er dog blevet mødt af kraftig kritik fra EU-Parlamentet s chefforhandler Birgitte Sippel.

"Formandskabets forslag er fuldstændig uacceptabelt. Deres mål synes at være ikke at forholde sig til Kommissionens forslag og at boycotte denne vigtige lov. Kort sagt, så vil formandskabet sælge borgernes rettigheder og demokrati for profit," udtalte Birgitte Sippel ifølge Version2 i forbindelse med præsentationen af udkastet.

Herhjemme forholder IT-Politisk Forening sig også kritisk overfor udkastet fra det østrigske formandskab. Formand Jesper Lund kalder kritisabelt, at formandskabet vil gøre personoplysninger til en vare, som man kan handle med.

Eprivacyforordningen skal erstatte et eksisterende direktiv af samme navn og har til formål at beskytte persondata ved elektronisk kommunikation. Den skulle have trådt i kraft samtidig med GDPR-forordningen i juni, men der foreligger endnu ikke en præcis dato for, hvornår det kommer til at ske.

Slut med at snage i brugernes beskeder 

EU's folkevalgte vil gå endnu videre end persondataforordningen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også