ITWatch

Storbank: Købstilbud på Nets er en mulighed - kursmålet løftes

Den seneste tids konsolideringer blandt fintechselskaber på markedet for betalingsservice betyder, at storbanken Deutsche Bank peger på Nets som opkøbskandidat.

Foto: /ritzau/Torben Åndahl

Der er grøde i markedet for betalingsservice, hvor konsolideringen er i fuld gang og ventes at fortsætte på den længere bane.

Det vurderer Deutsche Bank i en brancheanalyse fra i fredags, som peger på Nets som en potentiel opkøbskandidat og også løfter kursmålet for aktien. Anbefalingen er uændret "køb".

"Vi fastholder også vores positive syn på Nets, hvor enhver henvendelse om opkøb bør involvere en pæn præmie i forhold til afregningskursen ved børsnoteringen på 150 kr., og hvor den fundamentale forretning fortsat vil være overbevisende selv uden en købsaftale," skriver Deutsche i analysen.

Banken har sat et nyt kursmål på 175 kr. mod tidligere 153 kr. Aktien i Nets falder mandag med 0,1 pct. oven i et fald på 1,4 pct. fredag, hvor analysen er dateret.

Med det nye kursmål værdisættes Nets inklusive gæld til 13 gange den estimerede driftsindtjening, EBITDA, i 2018 mod tidligere 12,5 gange. Det sker på baggrund af revaluering af sektoren, skriver Deutsche.

/ritzau/FINANS

Kapitalfond køber sig ind i Nets-konkurrent 

Branchehandel understøtter Nets-interessen hos kapitalfonde 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs