Hollandsk køber af Schantz: Medarbejderne forbliver i Danmark
Datacentralen BEC har solgt datterselskabet Schantz, som leverer it-løsninger til banker og pensionsselskaber, til hollandske Keylane. Medarbejderne i Danmark behøver dog ikke frygte for, at deres arbejdspladser nedlægges eller bliver flyttet til udlandet som følge af handlen. Det skriver Computerworld.
"Vi ser det som en mulighed for medarbejderne i Schantz. De vil forblive i Danmark, og vi vil få en bedre tilstedeværelse i de nordiske lande. Vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at vi ikke kommer til at arbejde sammen med alle kollegerne i Schantz," siger Kim Leemreize, der er ansvarlig for marketing og kommunikation hos Keylane, til Computerworld.
Hun forklarer, at opkøbet primært er motiveret af muligheden for at få en bedre tilstedeværelse i de nordiske lande.
Datacentralen BEC købte Schantz i 2007. Dengang havde it-selskabet 30 medarbejdere. Siden er Schantz vokset hurtigt og havde ved udgangen af 2016 i alt 160 medarbejdere, en årlig omsætning på 200 mio. kr. og en egenkapital på 117 mio. kr.
BEC sælger hurtigtvoksende it-firma til europæisk spiller
Danske Tradeshift indgår samarbejde med en af verdens største banker