Digital modenhed: Vestas integrerer dataanalyseselskab

”I vores interne drift, vil den gøre det muligt at styrke vores kerneforretning yderligere og øge effektiviteten,” lyder det.
Integrationen af Utopus Insights i Vestas skal skabe mere digital modenhed inden for vindenergi. | Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix
Integrationen af Utopus Insights i Vestas skal skabe mere digital modenhed inden for vindenergi. | Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix
MARKETWIRE

Vindmølleproducenten Vestas har besluttet at integrere Utopus Insights i et internt setup, efter at dataanalyseselskabet hidtil har fungeret som en separat og juridisk uafhængig enhed.

Tiltaget vil betyde, at både Utopus Insights’ teknologi og store dele af teamet overgår fuldt ud til Vestas-organisationen som en del af et opdateret digitalt setup, der skal lanceres i januar 2024.

Det oplyser Vestas tirsdag eftermiddag, hvor det også fremhæves, at Scipher-platformen fra Utopus Insights rummer ”et stort potentiale for Vestas”.

”I vores interne drift, vil den gøre det muligt at styrke vores kerneforretning yderligere og øge effektiviteten. Det vil gøre vores tilgang til servicering af vindprojekter mere effektiv for vores kunder, samt understøtte øget rentabilitet i vores vores forretning.”

”Kommercielt kan vi udvide vores tilbud til kunderne og skabe mere digital modenhed inden for vindenergi. At udvide vores lederskab på begge fronter giver os også mulighed for at overføre mere værdi til vores aktionærer i 2024 og derefter,” siger Christian Venderby, som er direktør for serviceforretningen hos Vestas og i den nuværende opsætning også er formand for bestyrelsen for Utopus Insights.

Vestas købte i 2018 Utopus Insights for 100 mio. dollar, men valgte dengang at videreføre selskabet som en selvstændig enhed med separat branding under Vestas Service.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også