Antivirusselskab køber konkurrent for stort milliardbeløb

De to antivirusselskaber Norton og Avast går sammen, efter parterne er blevet enige om en handel til 8,6 mia. dollar.
Foto: Avast/ PR/REUTERS / X01548
Foto: Avast/ PR/REUTERS / X01548
AF RITZAU FINANS

Nortonlifelock, som de fleste nok kender som bare "Norton", der udvikler og sælger antivirusprogrammer til forbrugere, har tirsdag indgået en aftale om at overtage den tjekkiske konkurrent Avast for op mod 8,6 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Betalingen til aktionærerne i Avast vil være både i form af kontanter og med Norton-aktier.

Norton, der tidligere hed Symantec, indtil selskabet frasolgte sin erhvervsforretning til Broadcom for knap 11 mia. dollar i 2019, vil med overtagelsen af Avast få adgang til 435 mio. freemium-kunder.

Avast indfanger sine kunder via en basis-software, som er gratis, og forsøger derefter at sælge ekstra ydelser ind til kunderne.

Avast havde ved markedets lukning i Europa en markedsværdi på knap 176 mia. Koruna eller omkring 8,1 mia. dollar.

Regeringen kan ikke sætte tal på cyberangreb 

Kaspersky går målrettet efter at kapre kunder på enterprise-markedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også