ITWatch

Visa-opkøb granskes af det amerikanske justitsministerium

Opkøbet af fintechselskabet Plaid skal under luppen hos det amerikanske justitsministerium.

Jenny Kane/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jenny Kane/AP/Ritzau Scanpix

Visas opkøb af fintech-selskabet Plaid afventer granskning fra det amerikanske justitsministerium.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Opkøbet på 5,3 mia. dollar – svarende til mere end 33 mia. kr. – ville betyde overtagelsen af et af nøgleselskaberne inden for finansteknologi.

Det er dog under granskning fra USA's justitsministerium på baggrund af konkurrencebekymringer, fortæller kilder til avisen.

Ministeriets bekymringer bygger på, om opkøbet af Plaid, som står bag den teknologiske infrastruktur hos flere finansielle apps, vil hindre nyere selskaber adgang til sektoren, fortæller kilderne til Wall Street Journal.

Derfor er justitsministeriet nu i gang med at forberede en mulig retssag med eventuel vidneindkaldelser, fortæller kilderne yderligere.

I retsindgivelsen fremgår det, at justitsministeriet betvivler, om et opkøb af Plaid vil give Visa muligheden "for at skabe eller fastholde et monopol."

Der er dog ikke truffet nogen afgørende beslutning endnu.

Det har ikke været muligt for Wall Street Journal at få kommentar fra hverken Visa, Plaid eller det amerikanske justitsministerium.

Nets fuldender polsk milliardhandel

Finanstjeneste bag rekordstor børsintroduktion i Shanghai og Hongkong

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger