Xerox løfter milliardstort købstilbud på HP

Efter måneders bejlen til HP har Xerox løftet sit tilbud på it-selskabet.
Foto: Josh Edelson/AFP / AFP
Foto: Josh Edelson/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Xerox har i flere måneder forsøgt at købe HP Inc., og mandag har printerproducenten så løftet sit tilbud på computerselskabet.

Tilbuddet er nu 24 dollar per aktie, hvor 18,40 dollar betales kontant, ligesom der følger 0,149 Xerox-aktie med per HP-aktie. Det svarer til en samlet pris på 35 mia. dollar – svarende til 238,43 mia. kr. – skriver Reuters.

Det nye tilbud svarer til en præmie på 41 pct. for HP-aktiens gennemsnitlige volumenvægtede kurs over en periode på 30 dage på 17 dollar, skriver Xerox i en meddelelse. Det tidligere tilbud lød på 22 dollar per aktie.

Xerox bød på HP tilbage i november, hvilket HP dog afviste, da selskabet mente, at tilbuddet undervurderede selskabet, ligesom der blev sat spørgsmålstegn ved Xerox' økonomiske situation.

I starten af januar kunne Xerox så offentliggøre, at selskabet havde sikret sig lån til at finansiere købet – hvilket HP havde tvivlet på, var muligt – og senere på måneden lagde Xerox så yderligere pres på HP.

Det skete, da selskabet fortalte, at det agter at opstille en stribe kandidater til bestyrelsen i HP for at gennemtvinge en fusion.

HP-aktien lukkede fredag i 21,73 dollar. Mandag stiger aktien 5,2 pct. i formarkedet til 22,86 dollar oven på nyheden.

Xerox går efter at udskifte bestyrelsen hos vrangvillige HP 

Xerox bejler til HP-aktionærer med vækstplan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også