Norsk it-selskab brager op på overtagelsesbud: Aktien stiger 133 pct.

Et amerikansk it-selskab har lagt et overtagelsesbud på norske Cxense, der er specialiseret i løsninger til dataanalyse. Det har fået softwareselskabets aktiekurs til at stige markant.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det norske it-selskab Cxense, der blandt andet udvikler produkter til dataanalyse, stiger mandag ved middagstid 132,7 pct. på børsen i Oslo til en pris på 14,80 norske kr.

Stigningen kommer, efter at det amerikanske it-selskab Piano Software har afgivet et overtagelsesbud på samlet 351 mio. norske kr., svarende til 264,1 mio. kr.

Tilbuddet lyder på 16 norske kr. per Cxense-aktie. Fredag, inden at buddet blev offentliggjort, lukkede aktien i 6,36 kr. I 2019 har den mistet 83 pct. af sin værdi.

Ifølge Bloomberg News anbefaler bestyrelsen aktionærerne at acceptere tilbuddet, hvilket aktionærer, der tegner sig for 53,6 pct. af aktierne, har gjort.

Disse tæller også de fem største aktionærer i det norske it-selskab.

"Cxense og Piano er to meget komplementerende selskaber inden for særligt produkter, de geografiske områder og de respektive teams. Vi er derfor sikre på, at denne her handel vil skabe en stærk platform for yderligere vækst," siger bestyrelsesformand Lars B. Thoresen ifølge mediet.

Salg af fynsk robotselskab giver milliongevinster til aktionærer 

Tysk koncern køber dansk software-selskab for treciftret millionbeløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også