Just Eat i sammenskudsgilde: Vil gå sammen med konkurrent

Sammen med Takeaway.com vil danskstiftede Just Eat blive et af verdens største digitale platforme for takeaway-mad.
Foto: Gorm Olesen/ERH/ Ritzau Scanpix
Foto: Gorm Olesen/ERH/ Ritzau Scanpix
Af Ritzau

De to takeaway-platforme Just Eat og Takeaway.com er blevet enige om at gå sammen i et nyt fælles selskab under navnet Just Eat Takeaway.com. Det oplyser Just Eat til børsen i London, hvor selskabet er noteret.

Just Eat blev stiftet i Danmark i 2001, men flyttede i 2005 til London, da danske Bo Bendtsen købte de fleste af de oprindelige stiftere ud af selskabet. 

Selskabet har gjort en forretning ud af at samle restauranter og spisesteder, der bringer mad ud, på samme hjemmeside samt at stå for udbringningen af mad.

I dag er Just Eat en milliardforretning, der i sidste år omsatte for over seks milliarder kroner og tjente næsten en milliard kroner. Selskabet har omkring 3600 ansatte.

Takeaway.com er fra Holland, og det vil også være her det nye selskab får hovedsæde.

Aftalens hovedtræk er, at aktionærer i Just Eat får tilbudt omkring en tiendedel af en Takeaway.com-aktie for hver Just Eat-aktie de ejer. 

Det vil betyde, at Just Eats aktionærer vil eje 52,5 procent af den nye sammensmeltning, hvis den går igennem.

Modsat Just Eat er Takeaway.com ikke i Danmark og derfor ikke en konkurrent her i landet. Det eneste land, hvor de to platforme har konkurreret om kunder, er i Schweiz.

Takeaway.com har vundet omkring 14,1 millioner kunder i hovedsageligt vest- og østeuropæiske lande. 

Just Eat er gået ind på en række markeder i engelsktalende lande såsom Storbritannien, Australien og Canada samt sydamerikanske og europæiske lande. Her har selskabet opbygget en kundebase på over 26 millioner.

Nyheden får Just Eats aktie til at brage frem på børsen i London, hvor investorerne sender aktien op med 22,8 pct. kort efter handelsstart.

Just-Eat-stifter advarer statsministeren 

Jesper Buch: For mig er det fuldstændig lige meget, om du er mand eller kvinde

Venturefond skyder millioner i madplatform 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også