ITWatch

Medie: EG kan blive solgt til DXC Technology

EG står til at blive overtaget af DXC Technology, erfarer Computerworld. Kapitalfonden bag EG har ingen kommentarer. (Opdateret)

Foto: Sebastian G. Brandenhoff

EG kan blive solgt helt eller delvist til DXC Technology.

Det erfarer Computerworld.

EG er ejet af kapitalfonden Axcel, som over for ITWatch ikke ønsker at bidrage til historien.

"Det har jeg ingen kommentarer til," siger Christian Barmberger Bro, der er partner i fonden.

Axcel har længe været i et såkaldt strategisk review af EG frem mod et salg, som ITWatch kunne fortælle sidste år.

"Vi er ikke gået i salgsmode, men vi er gået i gang med at lave et strategisk review af selskabet. Vi skal ganske enkelt se, hvad vi har i hænderne," sagde Christian Bamberger Bro, der er partner i Axcel og ansvarlig for EG-investeringen i april 2018 til ITWatch.

Computerworld skriver, at aftalen kan være tæt på, og at en handel kan blive offentliggjort i løbet af få dage "medmindre, der opstår uforudsete knaster i de afsluttende forhandlinger," som det hedder.

EG's direktør har over for Computerworld ingen kommentarer, ligesom DXC's pressechef Peter Hecht på tilsvarende vis ikke ønsker at kommentere sagen.

Axcel er ejeren af EG, som man på tilsvarende vis ejer Cosco-partneren Conscia.

Dette selskab skulle ifølge Inside Business også være i salsgproces.

Endelig har Axcel ejet Lessor, der er blevet solgt videre til en amerikansk storspiller efter under to års ejerskab.

Axcel klar til store opkøb med ny kæmpefond

EG-ejer indleder strategisk gennemsyn af selskabet

 

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger