KMD skal sikre japanere en førerposition inden for softwareudvikling

Japanske NEC Corporation er ny ejer af KMD. Prisen for handlen er otte mia. kr. Opdateret kl. 9.10.
Topchef i KMD, Eva Berneke. | Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Topchef i KMD, Eva Berneke. | Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Ejerskabet af Danmarks største it-selskab, KMD, har skiftet hænder. Ny ejer er den japanske teknologikoncern NEC Corporation, der køber it-selskabet fra de hidtidige ejere, kapitalfonden Advent International og pensionskassen Sampension.

Prisen for opkøbet er otte mia. kr. Det fremgår af en pressemeddelelse fra parterne.

Samtidig oplyser selskaberne, at opkøbet forventes endeligt gennemført i løbet af et par måneder efter godkendelse hos konkurrencemyndighederne.

NEC Corporation er kendt for udvikling af software inden for biometrik, it-sikkerhed, kunstig intelligens og dataanalyse. Derudover beskæftiger selskabet sig med telekommunikation, netværksteknologi og andre områder.

Købet af det danske selskab er led i en strategi, der skal sikre NEC flere kompetencer inden for udviklingen af software til især det offentlige.

"Danmark betragtes som en europæisk rollemodel, når det handler om at forbedre offentlige services og opnå effektiviseringer gennem digitalisering."

"Gennem købet af KMD får NEC adgang til teknologi, kompetencer og produkter, som er i absolut verdensklasse. Vi ser et stærkt potentiale i at udbrede KMD's platforme og erfaringer fra Skandinavien til resten af Europa og også globalt," udtaler adm. direktør i NEC Corporation Takashi Niino i meddelelsen.

Andet store opkøb i år

Det er ikke første gang, at NEC køber et europæisk it-selskab med fokus på it-løsninger til det offentlige. Tidligere på året blev britiske Northgate Public Services en del af den japanske koncern.

Begge opkøb er led i NEC's strategi om at sikre sig en førende position inden for softwareudvikling.

Hos KMD ser topchef Eva Berneke frem til at blive en del af koncernen.

"Dette er et historisk øjeblik for KMD. At blive en del af NEC vil give KMD en ny og meget solid platform for den fortsatte strategiske udvikling af forretningen. NEC udvikler banebrydende teknologier, og virksomheden har en verdensomspændende organisation med betydelige kompetencer og muligheder."

"NEC er anerkendt globalt, og de har som KMD en stærk tradition for at udvikle samfundet gennem ny teknologi. NEC sætter en stor ære i at løse problemer for samfundet, og vi er stolte over, at NEC anerkender vores kompetencer på området. Vi ser frem til at arbejde sammen om at nå nye fælles mål og gøre vores produkter endnu bedre til fordel for vores kunder," siger Eva Berneke, administrerende direktør i KMD.

Med opkøbet bliver KMD et selvstændigt datterselskab i NEC-koncernen. Det danske it-selskab var igennem flere årtier ejet af landets kommuner, inden det i 2008 blev solgt kapitalfonden EQT og ATP. Siden blev selskabet overtaget af Advent International og Sampension.

KMD omsatte i seneste regnskabsår for 5,6 mia. kr. og har 3200 ansatte.

Japansk gigant køber KMD 

KMD finder ny udviklingsdirektør internt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også