DXC opkøber dansk konsulenthus med få år på bagen

Det globale storspiller DXC har været på opkøb og tilføjet to selskaber med speciale i cloud-baserede service-ydelser til sin portefølje. Det ene opkøb er et dansk konsulenthus.
Foto: PR/DXC
Foto: PR/DXC

Danske Businessnow, der blev etableret i 2014, er blevet opkøbt af DXC Technology.

Selskabet er det ene af to opkøb, som it-mastodonten har gennemført for at styrke sine kompetencer inden for cloudbaserede serviceydelser. Det oplyser DXC i en pressemeddelelse.

Sammen med købet af selskabet TESM skal det sikre DXC vækst og kompetencer på det såkaldte Servicenow-marked, der omfatter software-as-a-service-løsninger og service management vedrørende it, drift, kundeservice, HR og sikkerhedsoperationer.

"TESM og Businessnow vil tilføre et stærkt og kompetent hold til vores nuværende løsninger, og vores kunder vil kunne benytte Servicenow-platformen som grundlag for deres digitale transformation," udtaler Dan Stoks, vicepræsident for global ServiceNow-praksis hos DXC Technology, i meddelelsen.

Et globalt fundament

Businessnow er specialiseret i management-konsulentydelser, produktudvikling, agil eksekvering og talentudvikling. Siden etableringen i 2014 har selskabet leveret mere end 500 projekter til 100 europæiske kunder.  

"Vi har vækstet Businessnow med et strategisk og dedikeret fokus på Servicenow-færdigheder, Management Consulting, talentudvikling, kundeinnovation og automation," siger adm. direktør Bo Wilchen-Pedersen i meddelelsen og fortsætter:

"Når vi går sammen med DXC Technology, bliver vores fokus og fundament endnu stærkere, samtidig med at vi får global tilstedeværelse og solid produktudvikling og innovation. Vi tror på, at vi har skabt den bedst mulige fremtid for både vores kunder og medarbejdere."

Parterne har ikke oplyst prisen for opkøbene.

DSB dropper DXC som leverandør 

Medie: DXC har fyret 35 ansatte siden juli 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også