GPV køber schweizisk konkurrent for 800 mio. kr.

Selskabet er specialiseret inden for elektronik, systemintegration og kabelproduktion.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af Ritzau/Finans

Elektronik- og mekatronikvirksomheden GPV, der er ejet af industrikonglomeratet Schouw & Co., har købt den schweiziske konkurrent CCS for 800 mio. kr. Det oplyser Schouw i en meddelelse til fondsbørsen.

CCS har hovedsæde i Lachen i Schweiz og beskæftiger cirka 2300 medarbejdere, hvoraf halvdelen er i Europa, mens den anden halvdel er i Sri Lanka og Kina. Selskabet er specialiseret inden for elektronik, systemintegration og kabelproduktion.

Aftalen er indgået med forbehold for de relevante myndigheders godkendelse. Transaktionen ventes endelig gennemført ved udgangen af 2018, hvorfor købet ikke vil påvirke de allerede udmeldte forventninger til årets resultat.

Schouw & Co. præsenterer sit regnskab for tredje kvartal 12. november. En aktie i selskabet koster onsdag ved 13.30-tiden 530,50 kr. efter en stigning på 2 pct.

/ritzau/FINANS

Di Digital får fem nye ansigter i bestyrelsen

Ny Huawei kan oplade andre telefoner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også