ITWatch

Dansk tilbudsapp køber konkurrent i Norge

Selskabet bag populær tilbudsavis-app køber sin største konkurrent i Norge for to-cifret millionbeløb.

Stifterne af Etilbudsavis Christian Birch og Morten Bo Rønsholdt | Foto: PR/Etilbudsavis

650.000 forbrugere benytter i dag app'en Etilbudsavis, som det danske selskab Shopgun står bag. Det tal står dog til at vokse til over 1 mio., efter selskabet har offentliggjort købet af dets største konkurrent i Norge, Mattilbud.

Det skriver Børsen.

Etilbudsavis er en digital platform, der giver forbrugere mulighed for at læse tilbudsaviser, søge efter tilbud, få inspiration og at planlægge indkøbene.

"Vi skal videre med vores setup, så vi kan tilbyde endnu mere end i dag. På sigt vil vi gerne udvikle os til at være en slags produkternes Spotify. Det, vi i dag tilbyder, svarer måske til popmusikken på Spotify, men der er jo også mange andre genrer," siger medstifter og direktør Christian Birch til Børsen.

Prisen for opkøbet er ikke offentliggjort, men ifølge Børsen er der tale om et to-cifret millionbeløb i norske kr.

Shopgun er ejet af dets to stiftere Christian Birch og Morten Bo Rønsholdt, Jack Tolbo, direktør i selskabet, samt Karsten Ree Holding og Frank Ludvigsen, tidligere direktør for Den Blå Avis.

Dansk it-virksomhed har modtaget opkøbstilbud på kvart mia 

Fynske robotselskaber fusionerer og kigger mod Kina

Dansk it-selskab køber op i Tyskland 

Mere fra ITWatch

E-boks-direktør irriteret over sen udmelding

E-boks fik ifølge direktør Ulrik Falkner Thagesen besked om udskydelsen af overgang til næste generation af digital post ti minutter inden, Digitaliseringsstyrelsen informerede offentligheden. "På mange måder er det jo utroligt irriterende for os," siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs