IBM stiger på rygter om interesse fra aktivistinvestor

It-selskabets aktiekurs bliver løftet på baggrund af rygter om købsinteresse fra en aktivistisk storinvestor.
Foto: /ritzau/AP/Mark Lenihan
Foto: /ritzau/AP/Mark Lenihan
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske it-koncern IBM stiger fredag med 2,8 pct., på baggrund af rygter om at den aktivistiske storinvestor Carl Icahn skulle have rettet øjnene på selskabet og vil købe en andel af det.

Det skriver Bloomberg News.

IBM har flere gange tidligere været kædet sammen med aktivistiske investorer. I 2017 skrev TheStreet, at IBM var et af 18 selskaber i søgelyset hos aktivisterne, og sitet theflyonthewall.com har gennem de seneste fire år ofte nævnt IBM som interessant for aktivistiske investorer, skriver Bloomberg.

Aktivistiske investorer køber sig typisk ind til en betydelig aktiepost for derved at vinde indflydelse i selskaberne gennem bestyrelsesposter med det formål at få ledelsen til at ændre kurs. Senest har Carl Icahn sammen med andre aktivister sikret, at amerikanske Xerox ikke blev solgt til japanske Fujifilms, fordi man mente prisen ikke var attraktiv.

IBM har i 2018 klaret sig ringere end sine peers på kursudviklingen med et fald på 4,4 pct., mens S&P 500's teknologisektor er steget med 15 pct.

IBM-chef ser kvantecomputere som nyt forretningområde: Vi er med helt i front

IBM satser på markedet for it-drift

IBM ottedobler sit underskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også