Medie: Telia har været i dialog med TDC-bestyrelsen om køb

Telia har været i kontakt med TDC's bestyrelse, skriver svenske medie. (Opdateret)
Foto: PR/Telia
Foto: PR/Telia
RITZAU/FINANS

Telia har i sidste uge været i dialog med bestyrelsen i TDC om et bud på det danske teleselskab.

Det skriver den svenske erhvervsavis Dagens Industri, der har sin viden fra anonyme kilder.

Telias interesse er dog ifølge avisen kølnet, efter at et konsortium bestående af ATP, PKA og PFA samt australske Macquarie havde tilbudt 48 kr. - eller cirka 39 mia. kr. - for TDC i sidste uge.

Årsagen er, at prisen nu er kommet op i et for højt leje.

"Sandsynligheden for, at Telia vil byde på TDC, er faldet kraftigt, men i sidste ende kan det ikke helt udelukkes," siger en anonym kilde til Dagens Industri.

TDC har mandag meddelt, at det er blevet kontaktet af en potentiel køber, og at det dropper fusionen med MTG Nordics, hvis interessen munder ud i et officielt købstilbud. Fusionsplanerne blev ellers offentliggjort så sent som forrige uge.

I sidste uge kom det frem, at et konsortium bestående af de danske pensionskasser ATP, PKA og PFA samt den australske investeringsbank Macquarie havde budt på TDC, men var blevet afvist af bestyrelsen.

TDC's meddelelse fortæller ikke, om den potentielle køber er samme konsortium eller en anden aktør.

/ritzau/FINANS

Storaktionær opfordrer til budkrig om TDC 

Analytiker: Opkøb vil sende TDC-ledelse på porten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også