EQT dykker efter rygte om insideres aktiesalg

I Danmark har EZT investeret i blandt andre 3shape og Sitecore, mens de i Sverige har investeret i Globalconnect. Nu rygtes det, at EQT vil sælge fra for 20 mia. svenske kroner.
Foto: Eqt / Pr
Foto: Eqt / Pr
af marketwire

EQT falder 4,4 pct. til 214,90 svenske kr. efter rygter om, at topcheferne hos den svenske kapitalfond, der er vokset ud af den svenske industrifamilie Wallenberg, forbereder sig på at sælge aktier svarende til 7 pct. af selskabet til en værdi af cirka 20 mia. svenske kr., da en lockup-periode udløber i september.

Det skriver avisen Dagens Industri med henvisning til personer med kendskab til sagen ifølge Bloomberg News.

Avisen siger, at kapitalfonden har været vært for møder med markedsdeltagere ”i nogen tid” som forberedelse til en transaktion

Den nuværende lockup for omkring 70 EQT-partnere og tidligere partnere dækker omkring 87 mio. aktier.

Hvis det store aktiesalg kommer til at ske via en accelereret bookbuilding, forventes det at blive en af de største i Sveriges historie, skriver Dagens Industri.

Danske Morten Hummelmose, der tidligere i år forlod EQT efter 17 år i selskabet, sidder ifølge Bloomberg News med 1,78 pct. af aktierne eller godt 21 mio. aktier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også