ITWatch

Norsk kapitalfond køber dansk softwarehus

Dansk softwareselskab er blevet solgt til norsk kapitalfond for 110 mio. kr., skriver Børsen.

Foto: Colourbox, Maksim Shmeljov

Hanne og Peter Jørgensen, der er stiftere af softwarevirksomheden Workpoint, har solgt 75 pct. af selskabet til den norske kapitalfond Viking Venture for 110 mio. kr., skriver Børsen.

Med de nye ejere skal Workpoint, der har udviklet software til dokumenthåndtering og procesautomatisering, internationaliseres yderligere, lyder det.

"Vi mener, at Viking Venture kan bidrage med kloge penge til virksomheden. Vi har udviklet en skalerbar forretningsmodel, og de har en historik, kapacitet og knowhow på salgssiden til at eksportere det til mange forskellige typer virksomheder i hele verden og være en katalysator for en hurtig udvikling. Derfor er valget faldet på Viking Venture," siger Peter Jørgensen, der fortsætter som adm. direktør i selskabet, til Børsen.

Workpoint, der har hovedsæde i Esbjerg og kontorer i København og Dublin, har i dag 40 ansatte, og planen er, at der skal ansættes 15-20 nye folk inden for det næste år.

Proactive og Workpoint investerer millioner i satsning

Kapitalfond køber dansk softwarefirma 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs