Stiftere af dansk fertilitetsapp vil rejse mere kapital

Wawa Fertility, der vil lancere sin app i Norge og Sverige, forbereder en ny investeringsrunde.
Foto: Simon Fals
Foto: Simon Fals

Stifterne af den danske feritilitetsapp Wawa Fertility, der støtter og hjælper kvinder og par gennem fertilitetsbehandling, planlægger at rejse mere kapital. Det skriver Børsen.

Wawa Fertility blev stiftet i 2020 og har i dag seks medarbejdere. Det købte startup-fabrikken Founders sig ind i med en investering på 3 mio. kr. i oktober i år.

Ifølge medstifter Cecilie Hvidbjerg Jakobsen vil Wawa lancere sin app i Norge og Sverige, men omsætningen kan endnu ikke dække de samlede udgifter. Derfor er hun på vej til iværksættereventet Slush i Helsinki for at pitche virksomheden til potentielle investorer i jagten på mere kapital, som hun forventer skal rejses næste forår.

"Vi kommer til at skulle hente flere penge, fordi vi gerne vil vækste i et højere tempo, end vi ellers kunne," siger Cecilie Hvidberg Jakobsen, som allerede er blevet kontaktet af flere venturefonde i forbindelse med deltagelsen ved Slush.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie KapitalWatch.)

Milliardærfamilie udskiller venturegren fra innovationscenter 

Dansk startup rejser 21 mio. i preseed-runde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også