Eksperter: Nordic Eye har brudt hvidvaskloven

Venturefonden Nordic Eye har ifølge eksperter i hvidvask brudt hvidvaskreglerne ved ikke at indhente relevante oplysninger om sine investorer i tide, skriver Børsen.
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Venturefonden Nordic Eye, der for nylig har været i vælten på grund af en konflikt mellem stifterne Peter Warnøe og Lars Tvede, har hentet penge fra investorer, men har ikke haft styr på at få indhentet alle oplysninger fra dem, og det er brud på hvidvasklovgivningen. Det skriver Børsen.

Vurderingen kommer fra to eksperter i hvidvask, efter at Nordic Eye har sendt et brev til en række af sine investorer, hvor de beder om dokumentation, og det er "et af de helt grundlæggende krav i hvidvasklovgivningen".

"Vi må gå ud fra, at når de beder om pas og sundhedskort, så har de ikke tidligere haft nogen dokumentation for investorernes identitet, og det er selvfølgelig et klokkeklart brud på hvidvasklovgivningen," lyder det fra Jakob Dedenroth Bernhoft, der er hvidvaskekspert og adm. direktør i virksomheden Revisorjura, til Børsen.

Ifølge finansdirektør i Nordic Eye Henrik Starup har man nu rettet op på, at nogle investorer ikke blev afkrævet oplysningerne i det sekund, de investerede. Men den generelle hensigt er at følge reglerne, lyder det.

Omstridt venturefond hæver værdiansættelse

Lydfil sår tvivl om fyring af Peter Warnøe i venturefond

Lars Tvede fyrer Peter Warnøe som direktør i venturefond

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også