Mistroen klæber til mobilmogul efter fortid i kinesisk hær

Ren Zhengfei er i hjemlandet Kina kendt som den succesrige iværksætter bag det globale imperium Huawei, der har 170.000 ansatte og konkurrerer med verdens største teknologigiganter. Men i resten af verden lurer frygten for, at hans mobiltelefoner og mobilnet kan bruges til spionage. Det skriver Berlingske Business.
I 2016 omsatte Huawei for knap 500 mia. kr. og fik et overskud på mere end 35 mia. kr., og 22,5 pct. af den kinesiske mobilgigants forretning kommer fra Europa.
Det er især Ren Zhengfeis baggrund som officer i den kinesiske hær og hans mangeårige medlemskab af det regerende kommunistparti, som øger opmærksomheden og betyder, at enkelte lande har forbudt, at Huawei benyttes som leverandør, som danske TDC har gjort siden 2014.
Selv siger den nu 73-årige Ren Zhengfei, at Huawei har verdens sikreste udstyr, og endnu er det ikke lykkedes de vestlige efterretningstjenester at finde spor af hemmelig, kinesisk aflytning.
Kinesisk telefon skal byde Apple og Samsung op til dans
Relaterede artikler:
Huawei lancerer ny cloud-løsning
For abonnenter
TDC trækker 800 medarbejdere tilbage fra underleverandør
For abonnenter