Fagforbund: TDC sparker nedad med fyringen af underleverandør

TDC burde have brugt det fagretslige system til at sikre serbiske medarbejderes job hos underleverandør, lyder kritik fra Dansk El-Forbund.
Foto: PR/TDC
Foto: PR/TDC

TDC opsagde i sidste uge aftalen med underleverandøren Roaming Networks, da det kom frem, at selskabet ikke levede op til den indgåede overenskomst. Det betød blandt andet, at 44 serbiske elektrikere og teknikere er blevet afskediget.

Opsigelsen af underleverandøren får fagforeningen Dansk El-Forbund til at rette kritik mod TDC for ikke at benytte den danske aftalemodel til at sikre medarbejderne ordentlige forhold og ikke mindst deres job.

"For os handler det om at få ordnede forhold for alle elektrikere, men når TDC bare opsiger kontrakten med arbejdsgiveren for 44 serbiske elektrikere og teknikere, så sparker TDC jo nedad mod de 44 serbere. I stedet kunne man have brugt det fagretslige system, der ligger i den danske model, hvor vi løser problemerne i fællesskab og afvente det møde, der allerede var begæret til at afklare forholdene," udtaler formand for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, i en pressemeddelelse.

Konsekvensen er, at medarbejderne, der har gjort opmærksom på overtrædelsen af overenskomsten, ender med at stå uden arbejde. Dermed bliver de straffet for arbejdsgiverens uregelmæssigheder, mener Jørgen Juul Rasmussen.

TDC-chef: Vi har statueret et eksempel 

TDC smider serbisk leverandør på porten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også