Svensk teleselskab dratter efter store investeringer i andet kvartal

Tele2’s aktie er faldet med 9,8 pct. på børsen i Stockholm tirsdag formiddag. 
Foto: Pr
Foto: Pr
Af Marketwire

Det svenske teleselskab Tele2 styrtdykker, efter andet kvartal har budt på massive investeringer. Det møder bekymring hos analytikerne.

Fremgår det af Bloomberg News.

Tele2-aktien falder med hele 9,8 pct. på børsen i Stockholm ved formiddagstid tirsdag.

Teleselskabet har opjusteret sine forventninger til sine langsigtede investeringer (capex) og venter et capex i forhold til omsætningen i spændet 10 til 14 pct. Målet er at nå den øvre ende i 2024, hvorefter resultatet gradvist vil falde til det nedre del af intervallet i 2025-2026.

I andet kvartal havde tele2 investeringer for 888 mio. svenske kr., mens driftsresultatet målt på EBITDA steg med 3,3 pct. på årsbasis til 2,88 mia. svenske kr. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet 2,85 mia. svenske kr.

Nettoindtjeningen gik frem med 4,9 pct. på årsbasis til 7,15 mia. svenske kr.

Ifølge analytiker Terence Tsui hos Morgan Stanley er resultaterne for kvartalet i linje med forventningerne, men investorerne forholder sig ”typisk skeptisk”, når det handler om fordelen ved højere investeringer.

Forventningen til de langsigtede investeringer er mere end 20 pct. højere end det nuværende konsensus, ifølge analytikeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også