Irsk datatilsyn afgør Metas lovgrundlag for dataoverførsel til maj

Der er nu sat en dato i kalenderen for, hvornår afgørende beslutning om lovligheden af Metas praksis for data træffes. 
12. maj træffer DPC sin beslutning om Metas lovgrundlag for at overføre data mellem EU og USA. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
12. maj træffer DPC sin beslutning om Metas lovgrundlag for at overføre data mellem EU og USA. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Det irske datatilsyn (DPC) vil træffe sin beslutning om Metas lovgrundlag for at overføre data mellem EU og USA den 12. maj. Det skriver Computerworld og The Irish Times

Den irske myndigheds afgørelse er central, fordi Meta - som bl.a. ejer Facebook og Instagram - og også en række andre udenlandske tech-selskaber har europæisk hovedkvarter i Irland.

Den 13. april traf det europæiske datatilsyn, EDPB, en principiel afgørelse om Metas dataoverførsler fra EU til USA, og denne afgørelse vil formodentlig danne grundlag for DPC’s afgørelse den 12. maj. Leder af den irske databeskyttelseskommision, Helen Dixon, har ifølge Computerworld tidligere meddelt, at der er stor sandsynlighed for, at det irske datatilsyn vil træffe en afgørenlse, som vil afsige Metas værktøj til dataoversførsler til USA, inden EU-kommissionen og USA kan nå at gennemføre en ny aftale om en endelig dataoverførselsaftale, hvilket de p.t. forhander om. 

Tidligere har meldingen fra Meta lydt, at selskabet sandsynligvis ikke vil kunne fortsætte med at operere i EU, hvis deres juridiske metode til dataoverførsler bliver ulovliggjort, skriver det danske medie. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også