Danske pensionskasser risikerer at måtte nedskrive værdi af TDC-lån

Nedskrivninger for milliarder kan blive realiteten for ejerne af TDC Net og Nuuday, blandt andet pensionskasserne ATP, PFA og PKA.
Foto: Tdc / Pr
Foto: Tdc / Pr

Den tidligere TDC-koncern, der nu består af selskaberne TDC Net og Nuuday, har opbygget en gæld på 60 mia. kr., og nu rejser eksperter tvivl om, hvorvidt koncernen nogensinde vil kunne servicere en så stor gæld.

Det skriver Børsen.

Det, der blandt andet bekymrer er et lån på 22,5 mia. kr. til ejerne, hvor de tre danske pensionskasser, ATP, PFA og PKA tegner sig for halvdelen.

“En kurs 100 på de aktionærlån er ikke berettiget. Man står på det yderste pant i en koncern, som er tabsgivende og med en svag rating. Spørgsmålet er, hvor længe man kan opretholde den pålydende rente, og hvornår man bliver tvunget til at konvertere. Hvis jeg var ansvarlig i en pensionskasse, der sad med de lån, der ligger bag, ville jeg føle det pålagt at skrue kursen pænt langt ned,” siger Frederik Aakard, partner i Dansk Ejerskifte til avisen.

Det er kombinationen af gæld, pres på forrentingen og stigende renter, der ultimativt kan betyde, at værdien af gælden må nedskrives og ejerne dermed må tage et tab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også