Google fjernede 9.000 regelbrydende annoncer i minuttet i 2022

Det er sket en skarp stigning på 53 pct. i antallet af annoncer, som bryder med Googles retningslinjer ved at sprede misinformation og blive brugt til cyberkriminalitet.

Google har fjernet i alt 5,2 mia. falske annoncer med alt fra falske oplysninger om klimaforandringer, krigen i Ukraine og links til svindelsider fra sin annonceplatfform i 2022. Det fremgår af selskabets årlige Ads Safety Report.

Det er en stigning på 53 pct. i forhold til i 2021, antallet var 3,4 mia.

”Vi skal sikre, at folk ikke bliver mødt af de her vildledende og skadelige reklamer eller spam og phishing. Derfor justerer og skærper vi konstant vores retningslinjer,” udtaler Googles danske kommunikationschef, Jesper Vangkilde i en pressemeddelelse om rapporten.

Annoncerne er formelt set blevet fjernet, fordi Google har vurderet, at de bryder med techselskabets retningslinjer for at annoncere gennem Google Ads. Retningslinjerne bliver ofte opdateret for at dække nye behov, hvilket er sket 29 gange alene i 2022. Bl.a. er der blevet lavet strammere regler for annoncering i forbindelse med valghandlinger.

198 mio. annoncer blev blokeret eller helt fjernet for at bryde Googles regler for reklamer for finansielle tjenester, mens 142 mio. annoncer blev sløjfet for at - ifølge Googles vurdering - at sprede vildledende oplysninger. Herunder blev 24 mio. annoncer, som optrådte på mere end 300.000 hjemmesider blokeret for at indeholde misinformation om klimaforandringer.

Krigen i Ukraine er dertil blevet brugt som indgangsvinkel for cyberkriminalitet som svindel, og Google har fjernet eller blokeret 17 mio. annoncer med relation til konflikten.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også