TDC-udbryder henter tidligere EG- og Targit-chef ind som bestyrelsesformand

Mobitel, udbryderen af TDC Erhvervscenter i Odense, får Leif Vestergaard, som tidligere har været topchef i EG og Targit, som bestyrelsesformand.
Foto: PR/Dahl
Foto: PR/Dahl
af NIKOLAJ HARDING

Leif Vestergaard, tidligere topchef i EG og Targit, bliver ny bestyrelsesformænd i Mobitel.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Mobitel, der er stiftet af Ole Folmer i 2020 og som er en udbryder af TDC Erhvervscenter i Odense, henter Leif Vestergaard ind, da man har skruet op for ambitionerne og har som mål at vokse ”markant” i de kommende år.

”Jeg har taget Leif med, fordi hans erfaring i at skalere og vækste virksomheder, er hvad vi har brug for. Vi skal blive større og have flere kunder med ombord,” siger adm. direktør og stifter Ole Folmer i pressemeddelelsen.

Ole Folmer skal sammen med Leif Vestergaard, der i januar i år fortalte til ITWatch, at han var færdig med direktørjobs og fremadrettet ville fokusere på bestyrelsesarbejde, sætte turbo på kendskabet til virksomheden.

”Mobitel har et godt renommé, og de besidder kompetencerne inden for målrettede teleløsninger til erhvervslivet. Deres gode værdier gør det trygt for kunderne at lægge deres teleløsning i hænderne på Mobitel. Nu skal mange flere lære dem at kende,” fortæller bestyrelsesformand Leif Vestergaard i pressemeddelelsen.

Leif Vestergaard sidder blandt andet også som bestyrelsesformand i Abakion, Symfonia og Danoffice, mens han er bestyrelsesmedlem i Edgemo.

Leif Vestergaard: ”Nu har jeg taget mine kvartaler som direktør”

TDC-udbryder vinder millionordre hos Energinet

TDC-udbryder forventer langt billigere løsninger til kunderne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også