Svenske Ericssons aktie falder på fortsat eksport til Rusland

Det står sløjt til med Ericssons aktiekurs, der tog et ordentligt dyk fredag morgen efter at det er kommet frem, at selskabet fortsat eksporterer til Rusland.
Foto: Ericsson
Foto: Ericsson
MarketWire

Ericsson har efter Ruslands invasion af Ukraine fortsat eksporten af produkter til Rusland, som kan anvendes militært, rapporterer det svenske radioprogram Ekot fredag.

Det skriver Bloomberg News.

Fredag formiddag falder selskabets aktie på den svenske børs 5,9 pct. til 65,48 svenske kroner.

Ericsson, der er producenten af 5G-netværk, har søgt om eksportundtagelser fra sanktionerne mod Rusland ved tolv lejligheder og modtog tilladelse syv gange, ifølge dokumenter fra det svenske eksportinspektorat.

Dokumenterne dækker perioden fra starten af den russiske invasion til midten af august.

”Det, vi kan sige er, at Ericssons leverancer til kunder i Rusland ikke omfatter hardware, da sanktionerne blev indført, siger talsmand Kristoffer Edshage til Sveriges Radio,” ifølge Bloomberg.

Dermed antydes det, at der er blevet solgt software til Rusland, selv om selskabet i april meddelte, at en suspension af forretningerne i Rusland ville gælde uden tidsbegrænsning på grund af krigen i Ukraine.

Eksporten kunne have omfattet produkter, der havde en militær anvendelse, ifølge Sveriges Radio, skriver Bloomberg.

Logitech drosler ned i Rusland

Ericsson: 5G er klar til at skabe store forandringer

Ericssons anbefaling sænkes af Credit Suisse mens Nokias hæves

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også