Pinterest belønnes for flotte brugertal i blandet regnskab

Med en antal månedlige aktive brugere på 433 mio., oversteg Pinterest forventningerne i andet kvartal.
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
MarketWire

Det sociale medie Pinterest leverede blandede takter i andet kvartal, hvor omsætningen var stort set som ventet, mens driften skuffede i forhold til konsensus.

Til gengæld var antallet af aktive månedlige brugere en positiv overraskelse, og det var med til at sende aktien op med 22,5 pct. i det amerikanske eftermarked mandag.

Pinterest omsatte i andet kvartal for 666 mio. dollar mod ventet 665,5 mio. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) blev 92 mio. dollar mod ventet 128,2 mio. dollar.

Til gengæld kunne Pinterest glæde sig over, at det månedlige antal aktive brugere var på 433 mio., mens analytikerne havde satset på 429,1 mio. brugere.

Efter regnskabet har Elliott Investment Management udsendt en meddelelse, hvor strategien roses.

Investeringsselskabet har på den baggrund købt op i Pinterest, og er dermed blevet hovedaktionær.

”Pinterest er en højst interessant strategisk forretning med betydeligt potentiale for vækst, og vores overbevisning om værdiskabelsesmuligheden i Pinterest har i dag ført os til at blive selskabets største investor” skriver Elliott Investment Management ifølge Bloomberg News.

Meta og Alphabet trukket ned af Snaps dårlige annoncørtal

Pinterest: Topchef og grundlægger træder skridt tilbage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også