Sociale medier mister 10 mia. dollar efter ændring af indstillinger

Det har kostet dyrt for de sociale meidier at Apple har påbudt dem at oplyse om, hvilke data om brugerne, deres apps suger ud af brugerens iPhone.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
MarketWire

Apples beslutning om at ændre privatlivsindstillingerne for iPhones fik omkring 9,85 mia. dollar i indtægter til at fordampe i andet halvår af 2021 hos Snapchat, Facebook, Twitter og YouTube.

Det skriver Financial Times.

Det sker, da deres reklamevirksomhed blev rystet over de nye regler, der trådte i kraft, da Apple introducerede sin politik om App Tracking Transparancy i april.

Det betyder, at apps bliver tvunget til at bede om tilladelse, før disse kan sporer brugernes adfærd, hvilket benyttes til at vise brugerne tilpassede annoncer.

De fleste siger nej tak

Dette har de fleste brugere fravalgt, hvilket efterlader annoncører i mørket i forhold til, hvordan disse skal målrette reklamer. Annoncører har reageret ved at skære ned på deres udgifter hos Snapchat, Facebook, Twitter og YouTube.

Hertil har de omdirigeret deres budgetter andre steder til især til Android-telefonbrugere og Apples egen voksende annoncevirksomhed.

Sheryl Sandberg, Facebooks administrerende direktør, har sagt, at iPhone-ændringerne betød "nøjagtigheden af vores annoncemålretning faldt, hvilket øgede omkostningerne ved at skabe resultater for vores annoncører. Og det blev sværere at måle disse resultater" ifølge Financial Times.

Snapchat klarer sig dårligst i procenter, fordi virksomhedens forretning har sit fokus på smartphones, mens Facebook taber mest i absolutte tal på grund af sin størrelse.

Facebook har også med at tabe i scenarioet, fordi omkostningerne ved at køre annoncer på platformen har været stigende i årevis.

EU-udvalg vil øge bødestraf i tech-tøjlende lovpakke

Mangel på mikrochips rammer Apples salg af iPhones hårdt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også