ITWatch

Intens kritik af lovforslag om logning: Det er jurist-akrobatik og røgslør

En samlet telebranche, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Erhverv, DI og IT-Politisk Forening retter nu en sønderlemmende kritik mod det lovforslag om telelogning, som netop nu er på vej gennem lov-møllen. Der er reelt ikke ændret noget som helst, mener branchen.

Maria Ventegodt, national chef for Institut for Menneskrettigheder, er stærkt kritisk over for regeringens nye lovforslag om telelogning. | Foto: Jesper Houborg/Politiken

Der er tilsyneladende ikke mange kærlige kram til justitsminister Nick Hækkerup (S) blandt de høringssvar om regeringens nye lovforslag om telelogning, der mandag ramte Justitsministeriets indbakke.

Stort set samtlige talere på konferencen Tele2021 benyttede nemlig lejligheden til at sende en byge af stikpiller afsted mod reglerne, der netop nu er på vej gennem Folketingets snørklede lovgivningsproces.

Allerede da forslaget første gang blev præsenteret, anerkendte ministeriet, at der var en såkaldt betydelig procesrisiko ved forslaget – altså en risiko for, at man senere ville blive underkendt af EU-domstolen, fordi reglerne er for vidtgående for, hvor meget teledata man må logge om danskerne i forhold til EU-loven på området.

Det er et lovforslag, der blandt andet beskriver, at der kan iværksættes en generel, udifferentieret logning af alle danskere i perioder, hvor terrortruslen er høj, mens der i andre perioder kan logges data målrettet bestemte personer og områder, der vurderes at have en forbindelse til grov kriminalitet.

Blandt striben af kritiske høringssvar er Institut for Menneskrettigheder, hvor national chef Maria Ventegodt fandt de skarpe vendinger frem mod lovforslaget.

"Jeg synes, det er juristakrobatik og røgslør. Det er ikke lagt op til ændringer overhovedet. Når EU-domstolen siger, at det kun må indføres undtagelsesvist, så kan det ikke nytte noget, at man gør det, hver gang man mener, at en vis risiko for terror er en forhøjet trussel," siger hun.

Jeg synes, det er juristakrobatik og røgslør. Det er ikke lagt op til ændringer overhovedet. Når EU-domstolen siger, at det kun må indføres undtagelsesvist, så kan det ikke nytte noget, at man gør det, hver gang man mener, at en vis risiko for terror er en forhøjet trussel.

Maria Ventegodt, national chef, Institut for Menneskrettigheder

Maria Ventegodt fortsætter:

"Den kraft, vi har som samfund til at analysere data, vokser hele tiden. Det, der lige nu virker som et uskyldigt bjerg af data, som man kun kan plukke i med pincet, kan man om ikke længe bruge til at tegne et ekstremt detaljeret billede af en persons liv og færden op til det tidspunkt, hvor personen kommer i politiets søgelys," siger hun.

Dansk enegang

Tidligere tirsdag kunne ITWatch beskrive telebranchens eget høringssvar, som blev fremsat af Teleindustrien. Her gentog branchen en række kritiske punkter, herunder at telebranchen bør kompenseres for de udgifter, branchen kommer til at få, hvis forslaget bliver vedtaget.

Det er estimeret 206 mio. kroner i startomkostninger og herefter 107 mio. kroner årligt.

"Med de foreslåede regler om logning er der tale om dansk enegang i EU. I ingen andre EU-lande er der etableret tilsvarende lovgivning," skriver Teleindustrien.

Man har spændt buen til det yderste for at bevare det, man har i dag. Det er måske meget forståeligt, når vi har en minister, der mener, at overvågning er frihed, og får at vide af politiet, at disse data er nyttige. Men vi har ikke menneskerettighederne, fordi de skal udfordres.

Jesper Lund, formand, IT-Politisk Forening

Også IT-Politisk forening stemmer i med kritik. Her mener formand Jesper Lund, at man reelt ikke ændrer noget med det lange lovforslag, der forsøger at imødekomme EU's modvilje mod en generel, udifferentieret logning af hele befolkningen med en betragtning om, at det kun kan finde sted, når terrortruslen er høj. Det er dog i praksis ikke en ændring, mener Jesper Lund.

"Man har spændt buen til det yderste for at bevare det, man har i dag. Det er måske meget forståeligt, når vi har en minister, der mener, at overvågning er frihed, og får at vide af politiet, at disse data er nyttige. Men vi har ikke menneskerettighederne, fordi de skal udfordres," siger han.

De nye regler stiler en række nye krav til teleselskaberne, eksempelvis geografisk afgrænset overvågning af tidligere straffede og meget andet.

"Nogle kalder det røgslør. Og som gammel embedsmand må jeg bare sige, at jeg synes, det er godt lavet. Det er et langt lovforslag. Og det går lige til grænsen," sagde Søren Sandfeld Jacobsen, professor i jura ved Copenhagen Business School under sit oplæg om logningen.

"Ikke betryggende"

Også Dansk Erhverv og brancheforeningen IT-Branchen har afgivet høringssvar.

"Vi havde ønsket, at selskaberne kunne få juridisk klarhed. Men Justitsministeriet vurderer selv, at der er en betydelig procesrisiko ved at give politiet og anklagemyndigheden adgang til trafikdata, der er registreret og opbevaret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed. Det er ikke betryggende," siger Poul Noer, fagchef for telepolitik i Dansk Erhverv.

Udover den tekniske diskussion om målrettet kontra generel, udifferentieret logning, samt ønsket om at få omkostningerne dækket via finansloven, har Teleindustrien identificeret fem punkter, der er særligt vigtige at få ændret.

Det er:

  • Kravet om cpr-indberetning til 118-databasen er unødvendigt og unødvendigt dyrt for selskaberne.
  • Målrettet logning skal iværksættes på baggrund af 8-cifret abonnent­nummer.
  • Geografisk målrettet logning kan ikke omfatte fastnettele­foni­­abonnenter.
  • Kriminalitetskravet for udlevering af trafikdata bør fast­sættes ens for alle typer trafikdata.
  • Udlevering af trafikdata bør kun ske efter forudgående dommerkendelse.

Brancheorganisation er kritisk over for nye logningsregler 

Regeringen beskyldes for at modarbejde EU-domstol 

Mere fra ITWatch

Relatel skifter direktør efter halvandet år

På mandag takker Casper Bøyesen af og bliver erstattet af Anders Kjær-Jensen i Nuuday-ejede Relatel. Den tidligere Eesy-direktør vil ikke revolutionere forretningen, men digitalisere sig til succes.

Snapchat indfører overvågningsfunktion

Efter sager om narkosalg og grooming tilføjer det sociale medie nu ny funktion, der skal give forældre mulighed for at følge med i, hvem deres børn kommunikerer med på Snapchat.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs