Telenor melder sig ud af priskrigen og vil fokusere på nye forretningsområder

Det aggresive fokus på priser og kampagner skal delvist være fortid, og nye forretningsområder som it-sikkerhed skal i fokus, mener Telenors danske topchef.
Foto: Telenor/PR
Foto: Telenor/PR

Telenor vil bryde med den disciplin, der har kendetegnet telebranchen i mange år. Det skal være slut med aggressive prisfokuserede kampagner, der har til formål at stjæle kunder fra konkurrenterne, skriver Børsen.

I stedet skal den nordiske telegigant fokusere på nye forretningsområder rundt om teleforretningen. Det er it-sikkerhed, løsninger til internet of things og andre digitale løsninger.

Telenor skal med andre ord tilbyde deres kunder en totalleverance af telefoni, bredbånd, sikkerhed og løsninger, der kan gøre kunden mere effektiv.

"Min opgave er at forny og fremtidssikre Telenor Danmark. Jeg tror på, at om tre, fem eller ti år så vil Telenor stadig sætte master op, købe spektrum, sælge mobilabonnementer og mobiltelefoner og servicere kunder. Men måden, vi gør det på, vil være fundamentalt anderledes,” siger Lars Thomsen, der er direktør for Telenor i Danmark. til Børsen.

Bredbånd stormer frem i landområder

Telenor og Yousee skruer op for tempoet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også