TV 2 sætter ny chef i spidsen for at udvikle TV 2 Play

Udviklingen af de digitale platforme og produkter på TV 2 får snart en ny chef ved roret. Arbejdet skal understøtte målet om markant vækst på streamingtjenesten TV 2 Play.
Foto: TV 2 presse
Foto: TV 2 presse

TV 2 sætter efter sommerferien en ny udviklingschef - Andy Burnett - i spidsen for at udvikle TV 2 Play, TV2.dk og TV 2's apps. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Andy Burnett kommer med erfaring fra det britiske medieselskab ITV, hvor han har siddet som director of technology & operations med ansvar for udvikling og drift af ITV's on-demand-tjeneste ITV Hub. Senest har han haft en lignende stilling hos den britiske tv-platform Youview.

Hos TV 2 får han titlen chef for product & platform development under digital udviklingsdirektør Rahul Yadav. Arbejdet med at udvikle broadcasterens digitale produkter og platforme et centralt element i TV 2's 2025-strategi "TV 2 Play til alle", hvor målet er markant vækst på TV 2 Play og en "digital fokusering" af TV 2's forretning.

Konkret er målet at have ca. 1,3 mio. streamingabonnenter i 2025, ca. en fordobling fra de 700.000 abonnenter, som TV 2 meldte ud om i december sidste år.

"Succeskriteriet for Strategi 2025 er, at vi hos TV 2 formår at løfte vores digitale produkter og brugeroplevelse til det næste niveau. Det kræver - udover en indgående strategisk forståelse for udviklingen af digitale produkter i mediebranchen - også en høj grad af erfaring med visionært at imødekomme kundebehov og -forventninger. De kompetencer besidder Andy Burnett, og det er derfor med stor glæde, at jeg byder ham velkommen på holdet,"lyder det fra Rahul Yadav i meddelelsen.

Andy Burnett udtaler selv, at han ser TV 2 som drivkraften i den danske mediebranche.

"Jeg er dansk gift, og derfor har jeg i mere end et årti nysgerrigt fulgt med i TV 2s programmer og nyhedsudsendelser, og det står klart for mig, at TV 2 i disse år gennemgår en spændende udvikling i en tid, hvor seervaner og brugsmønstre ændrer sig. Jeg ser frem til at arbejde med at gøre TV 2 PLAY til allemandseje i Danmark," siger han.

Andy Burnett tiltræder 2. august.

TV 2 opruster teknologisk og skal i højere grad positioneres som mediatech-selskab

TDC: Lavprisprodukter har medvind 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også