ITWatch

Fiberleverandør får ny ejer

Bravida køber et odenseansk fiberselskab, der er underleverandør til energiselskaber.

Ronny Hüttman (i midten) har solgt sit selskab til Bravida, der her er repræsenteret ved regionsdirektør Jørn Tønnes (tv). | Foto: Fiberkom/PR

Det odenseanske selskab Fiberkom er blevet solgt til Bravida, der er Nordens største leverandør af service- og installationsydelser.

Fiberkom beskæftiger otte ansatte og omsatte for 6 mio. kr. sidste år. Til sammenligning har Bravida 11.700 medarbejdere.

Kundelisten tæller blandt andet Energi Fyn, som Fiberkom hjælper med at installere fiberbokse og opkoblinger hos slutbrugerne.

"Fiberkom har formået at placere sig som en efterspurgt leverandør af fiberkabelarbejde på Fyn, og jeg ser overtagelsen som et springbræt til et område i kraftig vækst. Samtidig supplerer virksomhederne hinanden rigtigt godt. Bravida har kompetencerne til at fortsætte der, hvor Fiberkom stopper, nemlig hjemme ved slutbrugerne, hvilket jeg ser kan give aktiviteter i vores serviceforretning," udtaler Jørn Tønnes, regionsdirektør for Bravidas Region Syd.

"Jeg er overbevist om, at Fiberkom og Bravida passer rigtigt godt sammen, og jeg glæder mig til at byde de nye kolleger velkommen."

Den hidtidige ejer, Ronny Hüttman, fortsætter som ansvarlig for Fiberkoms aktiviteter.

"Fiberkom har nået en størrelse, hvor den videre udvikling og vækst bedst finder sted som del af en større virksomhed. Jeg ser rigtige mange muligheder i integrationen med Bravida, da vi får ressourcerne til at lade forretningen følge de potentialer der er i markedet," udtaler han.

3 vil sælge masteselskab for stort millionbeløb få måneder efter at have lanceret det

Globalconnect vil være first movers og drive nyt marked i gang 

Mere fra ITWatch

Analytiker: Facebook fik det som de ville i Australien

De australske politikere har ændret i sit lovforslag og gjort det mere spiseligt for techselskabet, efter der blev blokeret for nyheder på de australske brugeres platform. Facebook står tilbage i en styrket forhandlingsposition, vurderer Aske Kammer.

Netdesign: Sikkerhedskrav kommer som en overraskelse for mange i skyen

Cloud-udbydere overtager ikke alt ansvar for it-sikkerheden, når man lægger hele eller dele af sin it i skyen. Det kommer bag på mange, siger Netdesigns ekspert på området. Bundlinjen er, at det ofte bliver mere komplekst og dyrere, end mange virksomheder har ventet, siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs