Hvis man spørger Dansk Energi, hører det ingen steder hjemme, når myndighederne ifølge Erhvervsstyrelsen skal regulere fiberselskaberne yderligere fremadrettet.

Sådan lyder reaktionen fra organisationen, efter Erhvervsstyrelsen mandag på telebranchens årsdag Tele2020 slog fast, at bredbåndsmarkedet ser ind i "en helt ny regulatorisk virkelighed".

"Når vi kigger på det nu, så kan vi se, at hvis vi skal have konkurrence, er det nødvendigt, at der er tjenestebaseret konkurrence. Det kræver åbne net, som virkeligheden ser ud," sagde styrelsens direktør Katrine Winding.

Hos Dansk Energi mener Thomas Woldiderich, der er branchechef for telepolitik, at Erhvervsstyrelsen i stedet for at stramme grebet om fiberselskaberne burde anerkende selskabernes arbejde på bredbåndsmarkedet.

"Jeg savner simpelthen, at Erhvervsstyrelsen træder ét skridt tilbage og ser, at det, fibernetselskaberne har gjort, er, at de har skabt en infrastrukturbaseret konkurrence til det tidligere telemonopol. Det bør man i Erhvervsstyrelsen være jublende glade for og anerkende. Det var ikke kommet uden fibernetselskabernes investeringer," siger Thomas Woldiderich i en skriftlig kommentar til ITWatch.

Branchechefen påpeger, at fibernetselskabernes investeringer har betydet, at staten ikke har været presset til at "poste et større milliardbeløb i offentlig støtte for at sikre bredbåndsdækningen".

"Det har staten heldigvis ikke været nødt til, fordi der har været fibernetselskaber, som har klaret opgaven, hvilket er en dansk succeshistorie sammenlignet med mange andre europæiske lande. Det hører vi blot forsvindende lidt til. I stedet hører vi om, at fibernerselskaberne skal se ind i mulig regulering. Det er mildest talt lidt besynderligt."

Thomas Woldiderich påpeger, at flere fiberselskaber på det seneste har givet andre udbydere adgang til sine netværk.

Det har ifølge branchechefen skabt øget konkurrence, og det burde myndighederne anerkende ved at deregulere i stedet for at skrue op for mere regulering, lyder det.

"Det gjorde man for år tilbage med Yousees kabel-tv-net, hvor der kun var ganske få udbydere inde, og vi forventer naturligvis, at deregulering også bliver svaret fremover," siger Thomas Woldiderich og fortsætter:

"Særligt når fibernetselskaberne stort set har støvsuget markedet for relevante indholdsudbydere. Store som små. Fibernetselskaberne har alene siden sidste år indgået over 30 kommercielle aftaler, og der er stort set ikke mere at komme efter. Det store spørgsmål er simpelthen, hvad det er for en udfordring, som Erhvervsstyrelsen mener, de er ved at løse."

Fokus på energikoncerner

Hos Dansk Energi peger man i øvrigt på, at Erhvervsstyrelsen primært fokuserer på fiberselskaber, der er ejet af energikoncerner.

"Den regulering, styrelsen lægger op til, er stærkt bekymrende og fører til en ekstrem konkurrencemæssig skævvridning," siger Thomas Woldiderich.

Ifølge branchechefen er der flere selskaber i hovedstadsregionen med mange tusinde brugere, som har lukkede fibernet, hvor andre udbydere ikke har adgang.

"De selskaber er ikke ejet af en energikoncern. De selskaber har myndighederne derfor ikke fokus på, alene fordi Erhvervsstyrelsen vælger målrettet af tilpasse reguleringen efter én ejerskabsform – elforsyningsgrænser."

"Det er ikke i orden, at der dermed ikke sker en ligebehandling konkurrencemæssigt af alle aktører på bredbåndsmarkedet og slet ikke i orden, når dem man så målrettet vælger at fokusere på dem, der rent faktisk skaber tjenestebaseret konkurrence."

Myndighed lægger op til stramt greb om fiberselskaber

Norlys skærper fiberkrigen og gør klar til at indlede en ny på mobiltelefoni