Kritikken af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) for at sidde på hænderne i forhold til telepolitikken tager til i styrke.

Overfor ITWatch anklager dele af oppositionen i form af Venstre og Dansk Folkeparti nu ministeren for at svække udrulningen af bredbånd ved endnu ikke at have taget initiativ til at kigge på en central målsætning for internetdækningen på trods af, at deadline nærmer sig.

Målsætningen stammer fra 2010 og består i at sikre internet med en hastighed på mindst 100/30-mbit til alle husstande inden udgangen af 2020. Den er bekræftet i teleforliget fra 2018, hvor alle partier i Folketinget gav håndslag på at gå målsætningen efter i sømmene, inden den udløber i år:

"I 2020 vil parterne drøfte, om målsætningen skal opdateres," hedder det i forliget.

Når det ikke

Men med lidt mere end to måneder tilbage af 2020 er to af partierne bag teleforliget – Venstre og DF – ikke blevet indkaldt til en drøftelse af, om målsætningen skal videreføres eller ændres, siger de til ITWatch:

"Helt faktuelt når vi ikke den målsætning, vi havde – så vi skal have en ny målsætning og en snak om, hvad der så skal til. Vi vil rigtig gerne have en snak med ministeren om, hvordan vi sørger for at folk får en ordentlig internetforbindelse," fortæller Venstres teleordfører, Christoffer Aagaard Melson, der i forvejen har været kritisk over ministerens håndtering af nogle vigtige mobilauktioner til 5G-frekvenser.

"Hvis det her område (teleområdet, red.) ikke interesserer ham, så er det for vigtigt til, at alt skal gå i stå – så må man flytte det, hvis det er nødvendigt," tilføjer han.

Hos Dansk Folkeparti fremhæver teleordfører Dennis Flydtkjær, at det er vigtigt med et pejlemærke for de politiske initiativer på teleområdet, ligesom man tilsvarende har et på klimaområdet, hvor målsætningen er at reducere i Co2-udledningen med 70 pct. inden 2030.

Han er ikke tilfreds med, at der ikke er kommet et møde i kalenderen:

"Det er rigtig skidt. Coronakrisen har vist, hvor vigtigt det er med god bredbåndsdækning, når folk har arbejdet hjemmefra. Bredbåndsmålsætningen sætter barren for, hvad man fremadrettet kan satse på af digitale tiltag som telemedicin og selvkørende robotter. For hvis der ikke er den grundlæggende infrastruktur, så virker de her ting jo ikke."

Dennis Flydtkjær oplever også, at ministeren har svært ved at finde tid til teleområdet:

"Når vi har møder i forligskredsen er det som regel uden Dan Jørgensen. Vi snakker med embedsværket. Der er brug for, at ministeren tager ansvar og sætter en retning."

I et skriftligt svar siger Dan Jørgensen, at han har orienteret partierne om en kommende drøftelse, som han "ser frem til."

"Forliget og målsætningen står naturligvis fortsat ved magt. Som aftalt i forliget skal vi evaluere bredbåndsmålsætningen i 2020, hvor vi skal drøfte, om målsætningen skal opdateres. Det er Venstre og Dansk Folkeparti også orienteret om. Den drøftelse ser jeg frem til," understreger han.

Investeringer for milliarder

Kritikken fra DF og V kommer på et bagtæppe af, at regeringen ikke har afsat penge til bredbåndspuljen, der ifølge partierne er et centralt værktøj til at indfri målet om at sikre internetforbindelser på mindst 100/30 mbit.

På et samråd 24. september om netop bredbåndspuljen understregede Dan Jørgensen, at det går rigtig godt med at sikre hurtigt internet. I 2010, hvor målsætningen blev udformet, havde kun 23 pct. af alle husstande og virksomheder adgang til 100/30 mbit-internet, mens tallet i dag er vokset til 94 pct.

Han fremhævede, at teleselskabernes investeringer er vokset med to mia. kr. siden 2016, så der i alt blev investeret 8,6 mia. kr. i teleinfrastruktur sidste år. Og så henviste han til en fremskrivning, der er lavet med afsæt i indrapporteringer fra televirksomhederne.

Ifølge Dan Jørgensen vil op mod 99 pct. af alle boliger og virksomheder have adgang til en internetforbindelse på 100/30-mbit i midten af 2020'erne.

"Når der bliver spurgt til, hvordan jeg som minister vil sikre bredbåndsdækningen i alle dele af landet, så mener jeg, at det på kort sigt sikres bedst ved at understøtte den massive markedsudrulning, der finder sted netop nu," sagde Dan Jørgensen og tilføjede, at kun 1 pct. af alle adresser fortsat vil have utilstrækkelig internetdækning, når markedsudrulningen "aftager".

"Vi vil ikke vende ryggen til de sidste adresser, men min holdning er, at vi skal se markedet an og komme med initiativer, der understøtter den videre markedsudrulning. Derefter kan vi lave målrettede ting og tiltag til at sikre adgang til de sidste adresser, når det bliver tydeligt, hvilke adresser markedet ikke når ud til."

Beskyldes for forligsbrud

Dan Jørgensens udtalelser om at se tiden an får nu Christoffer Melson og Dennis Flydtkjær til at beskylde ham for forligsbrud. I Christoffer Melsons øjne udstak ministeren reelt en ny målsætning for dækningen – og skrottede den gamle på samrådet:

"Det er provokerende, at vi får at vide på et samråd i en bisætning, at han ikke længere arbejder efter målsætningen. Sådan kan man ikke agere som minister," siger han og tilføjer:

"Det er min helt klare opfattelse, at hvis det virkelig er hans målsætning nu, at 99 pct. kan regne med ordentligt internet, så er der tale om forligsbrud."

Hos DF er man helt på linje med Venstre i forhold til, at der er tale om forligsbrud:

"Det er jeg helt enig i. Vi har aftalt, at vi sammen skal sætte en ny målsætning for, hvad der skal ske efter 2020, og jeg havde egentlig regnet med, at det skulle være en mere ambitiøs målsætning, end den vi havde nu. Men nu er det nærmest en mindre målsætning, for han siger, at vi bare må vente på, at erhvervslivet selv får rullet bredbånd ud," siger Dennis Flydtkjær.

Han kalder Dan Jørgensens melding for en falliterklæring:

"Det virker ret opgivende, at man ikke prøver på at være mere ambitiøs."

Hos V opfordrer man ministeren til at melde sig mere offensivt ind i telepolitikken:

"Vi vil rigtig gerne have en snak med ham om, hvordan vi sørger for, at folk får en ordentlig internetforbindelse. Vores bud har været at skrue op for bredbåndspuljen, men det kan også være tiltag, der gør det lettere for markedet at komme ud til de her borgere – om man kunne lette noget administrativt bøvl eller nogle omkostninger for teleselskaber."

Overfor ITWatch understreger Dan Jørgensen, at han ikke har ændret på bredbåndsmålsætningen. Han fremhæver, at der ikke findes nogen "lette løsninger" i forhold til at nå målsætningen og peger på den føromtalte fremskrivning om, at 1 pct. af husstandene vil mangle hurtigt internet i midten af 2020'erne:

"Vi skal naturligvis se på, hvordan vi kan hjælpe de allersidste adresser på vej. Regeringen har intet ønsket om, at dele af landet skulle blive hægtet af den digitale udvikling," understreger han.

Støttepartier og Venstre kritiserer regeringen for at nedprioritere digitaliseringsområdet 

Teleminister får kritik for forsinket 5G-plan: Den spiller hasard med digital førerposition

V: Minister udskyder målsætning om godt internet i provinsen