Globalconnect dropper svensk navn

Ti måneder efter fusion mellem Globalconnect og svensk
Foto: Frederik Jensen
Foto: Frederik Jensen

Det handler om "enkelthed", når Globalconnect dropper navnet IP-Only. Sådan lyder det fra koncernchef i Globalconnect Martin Lippert, som udtaler sig til Computerworld.

Da de to selskaber fusionerede for ti måneder siden blev navnet eller Globalconnect/IP-Only, men det svenske navn vil nu udgå i Danmark, Tyskland, Norge og Finland og fremover kun blive brugt på det svenske privatmarked for fibernet.

Fusionen skal blandt andet sikre, at kunderne på erhvervsmarkedet opfatter Globalconnect som én virksomhed i hele regionen, siger koncernchefen:

"Vi vil fortsætte med at opbygge nye kundeorienterede tjenester under GlobalConnect-brandet, hvilket gør vores tilbud og leverancer mere integrerede og koordinerede. Vi vil også fortsætte med at bygge videre på den succes, vi har på privatmarkedet, ved at udnytte vores brands IP-Only i Sverige og HomeNet i Norge," siger Martin Lippert til Computerworld.

Sidste år droppede virksomheden også det norske navn Broadnet efter en fusion. Den samlede Globalconnect-koncern har mere end 1.700 ansatte og en omsætning på fire milliarder i 2019.

It-chef skifter Norlys ud med Global Connect

Globalconnect overtager stort fiberselskabs erhvervskunder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også