Britisk udelukkelse af Huawei kan forsinke 5G med op til tre år

Ifølge en analyse vil den britiske udelukkelse af Huawei koste den britiske regering mere end 7 mia. pund, skriver The Guardian.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den britiske regerings beslutning om at gå væk fra at bruge Huawei som leverandør til 5G-netværket kan forsinke udrulningen med op til tre år og koste 7 mia. pund.

Det skriver The Guardian.

Den forsinkede udrulning af 5G-netværket vil ramme små byer og landlige egne hårdest, vurderer eksperter ifølge The Guardian.

Vurderingen kommer, efter at britiske minister har meldt ud, at Huawei vil udgå fra de britiske netværker inden 2027.

Holdningsskiftet kan ende med at koste den britiske regering mere end 7 mia. pund – svarende til knap 47 mia. kr. – viser en analyse af de mulige omkostninger ved at udelukke Huawei, ifølge The Guardian.

Regeringen har blandt andet være under pres fra omkring 60 Tory-medlemmer foruden USA's sanktioner mod Kina.

Tirsdag annoncerede kulturminister Oliver Dowden, at den kinesiske elektronikgigant ikke længere vil indgå i udrulningen.

Beslutningen kritiseres af Kinas ambassadør i Storbritannien, Lui Xiaoming.

"Det er tvivlsomt, hvorvidt Storbritannien kan tilbyde et åbent, fair og ikke-diskriminerende forretningsmiljø for selskaber fra andre lande," skriver han i et tweet ifølge The Guardian.

Eksklusionen af Huawei vil resultere i en samlet forsinkelse af 5G-netværkets udrulning på to til tre år, siger den britiske kulturminister ifølge avisen.

Ambassadør: Britisk udelukkelse af Huawei er skuffende og forkert

Storbritannien udelukker Huawei-dele i 5G-netværk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også