TDC-direktør vil ikke sætte udløbsdato på sin opgave hos teleselskabet

Henrik Clausen har fået til opgave at afslutte opsplitningen af TDC, og han vil endnu ikke forholde sig til, hvad han skal, når opgaven er løst, skriver Berlingske.
Foto: Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Henrik Clausen, der for nylig satte sig i direktørstolen hos TDC, har fokus på at "skabe to stærke virksomheder i TDC Net og Nuuday", imens det er op til ejerne i form af tre danske pensionskasser og den australske kapitalfond Macquarie at beslutte, hvornår den kundevendte del, Nuuday, skal sælges fra, siger direktøren til Berlingske.

Den nye direktør vil derfor ikke forholde sig til, hvornår hans opgave hos TDC er fuldført.

"Jeg forholder mig til en rigtigt spændende opgave de kommende år. Hvor rejsen ender for mig personligt og for andre, er mindre interessant. Jeg har en klart defineret og udfordrende opgave, som giver mig en unik mulighed for at være med på denne del af rejsen i TDC. TDC's nye strategi er helt rigtigt set," siger Henrik Clausen til avisen.

TDC's bestyrelsesformand, Bert Nordberg, har tidligere sagt til ITWatch, at posten som TDC-direktør er midlertidig.

"Han (Henrik Clausen, red.) skal afslutte transformationen med vores it og teknologi, så der fremadrettet er to selvstændige, digitale virksomheder. Derfor er rollen kortsigtet," sagde Bert Nordberg i februar.

TDC’s nye topchef gør status over coronakrisens med- og modvind

TDC's nye topchef: "Der er kun én måde at lede på i denne situation" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også