Midt i strid med Kina inviterer USA til konference om 5G

USA og Trump vil være vært for møde om 5G. Det sker midt i en strid mellem USA og Kina om Huaweis rolle.
USA inviterer til 5G-konference, lyder det fra Larry Kudlow, leder af det økonomiske råd i Det Hvide Hus. | Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
USA inviterer til 5G-konference, lyder det fra Larry Kudlow, leder af det økonomiske råd i Det Hvide Hus. | Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

USA vil i næste måned være vært for en konference om næste generations data- og mobiltrafik kendt som 5G.

Det oplyser præsident Donald Trumps leder af det økonomiske råd i Det Hvide Hus, Larry Kudlow.

USA's regering forsøger at forhindre, at det kinesiske selskab Huawei skal stå for udbygningen af 5G i de vestlige lande og henviser til, at det truer sikkerheden.

Trump vil deltage i konferencen, og mobilproducenter som sydkoreanske Samsung er inviteret med, siger Kudlow.

Kina nægter, at det gennem Huaweis 5G-netværk vil være i stand til at tappe følsomme data fra andre lande.

Huawei er en af de få aktører inden for teledata, som i dag er i stand til opbygge et 5G-netværk. De to andre større på markedet er svenske Ericsson og finske Nokia.

Professor opfordrer til at åbne for private 5G-netværk: Vi bør følge Tyskland 

Fronterne er trukket skarpt op i kampen om fremtidens 5G-frekvenser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også