Coronavirus får LG til at trække sig fra mobilmesse

Årets store mobilmesse i Barcelona er ramt af et stort afbud på grund af den kinesiske coronavirus.
Foto: PR
Foto: PR

LG bliver væk fra Mobile World Congress, skriver svenske Telekomnyheterna.

Aflysningen begrundes i, at man ikke ønsker at udsætte de ansatte for en mulig smitte af coronavirus.

MWC, som den kaldes, skulle finde sted om knap tre uger i spanske Barcelona.

"Denne beslutning sker for fjerne risikoen for, at flere hundrede LG-ansatte eksponeres for internationale rejser, der allerede er blevet belagt med restriktioner som følge af coronavirussens spredning ind over landegrænser," lyder det i mediet, der citerer informationer fra LG.

LG vil i stedet afholde andre præsentationer af deres kommende udstyr, hedder det.

Det svenske medie har kontaktet svenske Ericsson, der er et af verdens største selskaber indenfor teleudstyr.

Her forventer man at deltage, men følger situationen tæt.

"Vi forventer at deltage som planlagt, men vi følger udviklingen og lytter til de anbefalinger, der kommer fra relevante myndigheder," siger Karin Ronander fra Ericsson corporate communication, til Telekomnyheterna.

Ny TDC-topchef forlader Nents bestyrelse 

TV 2 henter ny kommunikationschef fra TDC 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også