Trump vil samarbejde med "venligtsindede" lande om 5G

USA vil have 5G-teknologien udrullet hurtigt og i samarbejde med 'venligtsindede' lande, lyder det fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Meldingen kommer efter, at flere europæiske lande har undladt at droppe ethvert samarbejde med kinesiske Huawei.
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Donald Trump vil have 5G-teknologien ud til de amerikanske virksomheder og forbrugere hurtigst muligt, og samtidig melder han sin modstand til lande, der vil "bruge 5G som et værktøj til yderligere kontrol over sine borgere".

Sådan skriver præsidenten i et brev til de delegerede ved 2019 World Radiocommuncation Conference i Egypten, som foregår over den næste måned, skriver Reuters.

I brevet skriver Donald Trump også, at USA vil samarbejde med "venligtsindede" lande om at udrulle 5G-teknologien, og den melding kommer lige efter, at Trumps britiske kollega, Boris Johnson, i går meddelte, at Storbritannien overvejer at lade kinesiske Huawei få adgang til dele af det fremtidige britiske 5G-net.

Trump har ellers længe tordnet mod det kinesiske selskab, som han beskylder for spionage og har blacklistet, så amerikanske selskaber ikke kan handle med kineserne. Derfor ses det som en torn i øjet på den amerikanske præsident, at lande som Norge, Tyskland og nu også Storbritannien ikke vil afvise et samarbejde med Huawei.

Amerikansk telegigant skuffer analytikerne

Verizon rammer inden for analytikernes skive

Boris Johnson er åben for Huawei-adgang til britisk 5G-net 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også