TDC-topchef skifter til Telia

TDC's adm. direktør, Allison Kirkby, stopper i det danske teleselskab. Fremover skal hun stå i spidsen for svenske Telia.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Allison Kirkby stopper med omgående virkning som adm. direktør i TDC. Fremover skal hun være adm. direktør for svenske Telia.

Det oplyser TDC i en pressemeddelelse.

Allison Kirkby tiltrådte hos TDC i december 2018, og hun har således kun været i det danske teleselskab i knap 11 måneder.

TDC er gået i gang med at lede efter afløseren til Allison Kirkby. Indtil en afløser er på plads, vil Mike Parton, der er næstformand i TDC's bestyrelse, fungere som midlertidig adm. direktør, oplyser teleselskabet.

"På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Allison Kirkby for hendes bidrag til TDC. Selvom hendes ansættelsesperiode var kort, efterlader Allison en organisation, der er strategisk godt positioneret og klar til at videreføre vores mission om at opbygge og støtte en innovativ, åben model, der forbinder hele Danmark med fremtidens digitale muligheder," siger Bert Nordberg, bestyrelsesformand i TDC Group, i meddelelsen og fortsætter:

"Vi er meget tilfredse med de fremskridt, der er lavet med at transformere og adskille virksomhederne, og støtter fuldt ud Allisons beslutning om at forfølge denne nye, spændende mulighed."

Allison Kirkby har stået i spidsen for TDC i en travl tid, hvor selskabet er blevet opsplittet i to selvstændige enheder – TDC NetCo og Nuuday.

"Jeg takker bestyrelsen og mine kolleger i ledelsesteamet for samarbejdet og tilliden, de har vist mig. Jeg er meget stolt over det engagement og dedikation, der er vist i TDC NetCo og Nuuday og ikke mindst i koncernens forretningsfunktioner til at transformere selskabet og opretholde og udvide TDC Groups førende nationale position og sikre, at Danmark forbliver i spidsen af den digitale udvikling," siger Allison Kirkby i meddelelsen.

Fra den 25. oktober vil TDC's øverste ledelse bestå af fungerende adm. direktør Mike Parton, finansdirektør Lasse Pilgård samt koncerndirektør Jens Aaløse.

Erfaren telemand: Fusionen er reelt en Viasat-overtagelse af Canal Digital

TDC: Der går tre-fire år før vi får 5G 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også