Interesseorganisation ser afledt effekt af bredbåndspuljen

Bredbåndspuljen samler lokale ildsjæle om at få stablet projekter på benene, selv om de ikke ender med at få støtte fra den statslige ordning. Det siger interesseorganisation til medie.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Hvis bredbåndspuljen bliver nedlagt mister lokale på landet ikke bare en direkte støtteordning til at få hurtigt internet. Man kommer også til at mangle en motor til at få vakt lokalområder til live om bredbåndsprojekter, der ender med at være mulige at realisere på rent kommercielle vilkår.

Det siger Steffen Damsgaard, formand for interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd, til Fyens Stiftstidende.

"Der er en afledt effekt af bredbåndspuljen. Ved flere projekter, som ikke ender med at få tilskud, er tilslutningsprocenten så høj, at lokale bredbåndsudrullere siger, de godt kan se en businesscase alligevel. Men det var ikke sket, uden der havde været en proces omkring det, hvor blandt andet tilslutningsprocenten er blevet afklaret. Puljen og det engagement, den skaber, har gjort en stor forskel," siger han til mediet.

Han bliver bakket op af Energifyn, der i et projekt på Nordyn endte med at bygge internet uden støtte, fordi de lokale nåede en overraskende stor tilslutning på 70 pct.

Bredbåndspuljens fremtid er uvis, efter at regeringen ikke har afsat penge til at forlænge den i sit finanslovsudspil. Der tegner sig dog et flertal uden om regeringen for at forlænge den.

Venstre har kaldt teleminister Dan Jørgensen (S) i samråd 7 november.

Venstre kalder minister i samråd om bredbåndspuljen

To ud af tre af TDC's statsstøttede bredbåndsprojekter har været forsinket 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også