Forsvarsminister vil have telebranchen og myndigheder til at stole på hinanden

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) er det nødvendigt med en adfærdsændring i telebranchen, hvis man skal kunne forsvare sig mod cybertruslen.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Risikoen for cyberangreb mod telebranchen er så stor, at det er nødvendigt at styrke sektorens samarbejde med myndighederne.

Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Børsen på dagen, hvor Center for Cybersikkerhed offentliggør en ny trusselsvurdering, der er lavet specifikt om telebranchen.

Her vurderes truslen fra cyberkriminalitet til at være "meget høj," som det også var tilfældet i forrige rapport fra 2017, skriver Børsen.

"Der har været en kultur for, at man ikke har sagt noget om, at man har været udsat for et cyberangreb. Man lod som om, at man var bedre end alle andre, og at der ikke var nogle huller. Vi bliver nødt til at skabe en ændring, hvor vi skal til at stole på hinanden. Det gavner alle, at man udveksler informationer virksomhederne imellem," siger Trine Bramsen.

Overfor Børsen understreger Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed, at der allerede er stablet et tættere samarbejde på benene, og at telesektoren har gjort rigtig meget i den forbindelse.

Han nævner ingen konkrete eksempler, men det kunne være den sikkerhedsstrategi, som branchen offentliggjorde i januar.

Den indeholder 12 initiativer og var skabt af branchen selv gennem en møderække sidste efterår.

Et af initiativerne handlede om at oprette en decentral cyber- og informationssikkerhedsenhed med navnet DCIS.

Telelobby: Ny sikkerhedsstrategi er en milepæl i branchen

TDC bør lytte godt til meldingerne fra statens digitale sikkerhedsvogtere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også