Ericsson hensætter 8 mia. i korruptionssag

Ericsson er viklet ind i en amerikansk korruptionsundersøgelse, og det svenske selskab hensætter nu 12 mia. svenske kroner til dækning af forlig med myndighederne, hvilket vil påvirke resultatet i tredje kvartal.
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Ericsson har hensat 12 mia. svenske kr., hvad der svarer til cirka 8,4 mia. kr., til dækning af et forlig med de amerikanske myndigheder i sager om korruption. Processen med de amerikanske myndigheder er endnu ikke afsluttet.

Hensættelsen vil belaste Ericssons resultat i tredje kvartal, oplyser selskabet i en meddelelse.

Den amerikanske korruptionsundersøgelse har været undervejes i flere år, og Ericsson har tidligere oplyst, at det samarbejdede med myndighederne, herunder det amerikanske børstilsyn, SEC, der indledte en undersøgelse i 2013, og det amerikanske justitsministerium, som gik ind i sagen i 2015.

Undersøgelsen har fundet brud på amerikansk antikorruptionslovgivning i seks lande - Kina, Djibouti, Indonesien, Kuwait, Saudi-Arabien og Vietnam.

På aktiemarkedet falder Ericsson 1,3 pct. til 78,74 svenske kr.

Ericsson har da også tidligere meddelt, at det ville koste væsentlige beløb at få afsluttet undersøgelserne.

Hensættelsen vil dække en ventet bøde til de amerikanske myndigheder i størrelsesordenen 1 mia. dollar, svarende til omkring 9,75 mia. svenske kr., mens det resterende beløb dækker andre udgifter i forbindelse med udredningen.

Ericsson melder om medvind inden for 5G-netværk

Ericsson i ny rapport: Halvdelen af jordens befolkning er dækket af 5G i 2024 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også